Små dekorative fliser

Hvis du gerne vil dekorere dine rum med fine fliser  i flotte farver, så er der forskellige flisetyper du kan vælge imellem. Fliser med mønstre og farver kan give et utrolig flot look på badeværelse, i bordplader, på vægge, bag komfuret og mange andre steder. Du kan bruge dem både indendørs og udendørs. Det eneste der er vigtigt er, at du ved hvad de fliser du har valgt kan holde til, og hvordan de skal rengøres. Hvis du følger anvisningerne om dine fliser, så kan de holde sig pæne i mange år.

Glasmosaik.

Disse små fliser er lavet i glas, og kan komme i alverdens farver og størrelser, og her kan du virkelig være kreativ i dine valg. De er typisk omkring 1,5 til 2,5 cm, og sidder på et net så de er lettere at sætte op og fuge. Du kan få dem i flere forskellige former, både firkantede, runde, sekskantede osv. Du kan anvende dem både på gulvene og på væggen, og de kan både bruges på badeværelset, i køkkenet eller hvor du nu eller synes de er flotte. Det gode ved glasmosaik er at du kan få dem i så mange forskellige farver, og hvis du vælger lidt forskellige farver, så kan det give et rigtig flot spil der hvor de sidder. Du kan også få dem med forskelligt “look” såsom marmorlook eller metallisk look.

Når man sætter glasmosaik op på vægge, så skal man gøre sig utrolig umage med at fuge, fordi hvis fugen ikke er ensartet, så vil skillelinjen mellem de net som glasmosaikken sidder på, blive meget tydeligt. Det er også vigtigt at fugen er lidt høj, da glasmosaik godt kan være lidt skarpkantet, og så kan det gøre ondt hvis du river din arm eller støder dine tæer på flisen.

Glasmosaik er let at rengøre, og tåler de fleste rengøringsmidler. Hvis du har blankpoleret glasmosaik så kan du bruge almindelig håndopvaskemiddel, og derved undgå striber på fliserne.

Terrakotta

Terrakotta betyder “brændt jord”. En terrakotta flise er en ler-flise, der brændes ved lav varme, og derefter bliver den glaseret. Du kan få terrakotta fliser i mange forskellige farver, og inden fliser er 100% ens. En terrakotta flise er rimelig porøs, og derfor ikke særlig modstandsdygtig overfor slag, ridser og lignende. Derfor bør du ikke bruge dem på gulvet, da der så er en høj risiko for at de knækker hvis du f.eks. taber noget tungt ned over dem. De er heller ikke særlig gode at bruge i vådrum, fordi de suger meget vand. Terrakotta fliser kan til gengæld være utrolig smukke at bruge som dekorative fliser i bordplader eller i køkkenet, hvor de vil give et “håndlavet” landkøkken look.

Terrakottafliser kan godt være ujævne i størrelsen, og det kræver derfor at du gør dig meget umage når du skal sætte dem op, så det ikke bliver skævt og rodet at se på. De er lette at rengøre, og skal bare tørres over med en fugtig klud. Hvis der sidder mere slidstærkt skidt, såsom sprøjt fra komfuret, så kan du bruge en børste med noget rengøringsmiddel til at fjerne skidtet.

Henrik Lindegaard fra BYRO

Dette blog indlæg er udarbejdet af Henrik Lindegaard, hl@byro.dk, Telefon 719 99 719

K

Kontakt os

Publicere artikel

Mangler du en artikel? Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på publicering af en artikel. 

©byro A/S | Asylvej 13, 1. sal, DK-6400 Sønderborg | byro@byro.dk | +45 719 99 719 | Cookiepolitik | Privatlivspolitik